Indlæg Af Laust Larsen - 23.03.2021
Det danske softwareselskab Digizuite har planer om at blive børsnoteret. Selskabet er en global Software-as-a-Service (SaaS) virksomhed. De har udviklet en platform til Digital Asset Management til store virksomheder. I følge Euroinvestor oplyser selskabet at de håber på at rejse 51-55 mio. kr. ved at gå på børsen. Mere specifikt vækstbørsen First North. Disse penge skal investeres i selskabets markedstilstedeværelse i Europa og Nordamerika. Dertil også i produktet og organisationen som skal realisere vækstpotentiale i følge Euroinvestor og Digizuite.
“Vi har på få år formået at transformere Digizuite fra en nordisk dam-softwarevirksomhed til en global dam saas-virksomhed, som både er anerkendt af førende researchers, som Gartner og Forrester og af en lang række store globale virksomheder. Vi er nu klar til yderligere vækst og vores ambition er at firedoble vores ARR over de kommende fire år” skriver administrerende direktør Kim Wolter.
Der bliver fremhævet af Digizuite at markedet for digital management er af Mordor Intelligence vurderet til ca. 9,2 mia. dollars i 2026 med en gennemsnitlig årlig vækst på 21%. Fra selskabet lød der følgende: “Størrelsen på DAM-markedet og forventningerne til den fremtidige vækst medfører, at ledelsen vurderer, at der er et væsentligt vækstpotentiale for selskabet på de markeder, hvor selskabet allerede er etableret og har opnået en anerkendt markedsposition“.
Selskabets baggrund
Bestyrelsesformand for Digizuite forklarer følgende omkring selskabets baggrund: “Digizuite blev skabt på den overbevisning, at det var muligt at spare/frigøre tid, mindske ressourcer og omkostninger og samtidig gøre det nemt og effektivt at skabe unikke og personaliserede brugeroplevelser ved at genbruge content på tværs af organisationer, deres kunder og samarbejdspartnere. Herigennem hjælper vi kunderne med at blive mere konkurrencedygtige og øge deres omsætning, men i lige så høj grad at sikre et grønt aftryk, da vi mindsker behovet for print, fysiske møder og rejser, da mange af opgaverne og materialerne er blevet digitale”.
Ingen svar