Hvad betyder det at shorte?

Foto: Moneycrashers
Indlæg Af Laust Larsen - 24.03.2021

At shorte en aktie, også kaldet at gå kort i en aktie, betyder at investoren satser på at kursen vil falde. Altså det modsatte af hvad man normalt håber på, når man investerer i en aktie.

Når man shorter låner man aktien af en der allerede har købt aktiven – En anden aktionær. Det vil dog typisk være en mægler. Det kan eksempelvis være Nordnet eller Saxo. Aktien skal her afleveres tilbage på et givent tidspunkt, det fastlægges på lånedagen. Herefter sælger investoren aktien og håber derfor at aktien falder, så den kan blive købt tilbage til en lavere kurs end den kurs den blev solgt til. Derved kan investoren købe den tilbage til en lavere kurs og aflevere den tilbage til mægleren. Investoren tjene så penge på forskellen mellem salgskursen og den nye købskurs. Her kommer der dog kurtage og et gebyr oveni.

At shorte indebærer dog en stor risiko. Går kursen mod forventning op skal investoren betale mere for at købe aktien tilbage igen når den skal afleveres til mægleren. Det betyder i teorien at den kan stige i uendelighed og at tabet ikke har noget loft.

Eksempel

Mads låner en Novo Nordisk aktie fra Nordnet. Han sælger den til 500 kr. herefter falder den så til 400 kr. Mads køber så aktien tilbage og aflevere den tilbage til Nordnet. Derfor har han tjent 100 kr. Dog kunne han også have tabt penge, hvis aktien var steget til 1000 kr. Så ville han komme ud med et tab på 500 kr.

Den Unge Investor anbefaler IKKE at shorte aktier, da det indebærer en alt for stor risiko.

Kildeliste:


(Affiliate-reklame fra investeringssamlings appen Atlaz)

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *